Den typiske TEE undersøgelse består af 4 trin:
- transgastrisk undersøgelse
- esofagus undersøgelse - nedre plan (ventrikler)
- øvre plan (klapper, atrier og centrale kar)
- aorta undersøgelse
I modsætning til TTE er TEE forbundet med ubehag for patienten. Der er derfor mere begrænset tid til at gennemføre undersøgelsen, som ikke kan gentages så hyppigt som TTE. Derfor må undersøgeren i prioriteret rækkefølge sikre at
- det diagnostiske mål opnås
- strukturer som ikke visualiseres godt ved TTE bliver belyst (feks. LA aurikel, aorta).
- undersøgelsen er komplet.
Patientens ubehag ved undersøgelsen eller akutte fund (f.eks. aortadissektion) kan medføre at undersøgelsen bør afkortes eller må afbrydes før den er komplet. I andre tilfælde kan patologiske fund eller specielle problemstillinger medføre at enkelte strukturer må undersøges mere detaljeret end beskrevet i denne vejledning.
Sekvensen kan og bør være tilpasset individuelt efter den problemstilling som skal belyses.