2D ekko

Vejledning til artikelskrivning

Arbejdsgangen

  1. Artiklen sendes pr. mail til webmaster, der sætter den op på hjemmesidens adgangsbegrænsede område.
  2. Artiklen gøres tilgængelig for den daglige redaktion, der får besked om en ny artikel pr. mail, og kan kommentere artiklen - menupunktet "Artikler hos redaktionen". Kommentering sker i felterne hertil under artiklen - eller i Forum'et, hvor der findes et emnepunkt for hver artikel. Det er de samme kommentarer, der vises de to steder. Forfatteren retter i artiklen direkte på siden.
  3. Artiklen gøres tilgængelig for de videnskabelige referenter - menupunktet "Artikler under review".' Hver artikel tildeles en hovedreferent, men alle referenter opfordres til at læse og kommentere artiklen, ligeledes enten under artiklen eller i Forum'et.
  4. Kommentarerne fra de videnskabelige referenter imødekommes derefter af forfatteren, der retter i artiklen direkte på siden (evt. med hjælp fra webmaster).
  5. Herefter gør webmaster artiklen tilgængelig for alle besøgende på siden.

Artikler, der skrives af forfattere, som ikke er medlem af redaktionen, går efter opsætning direkte til review blandt referenterne.

Retningslinier for artikler, figurer og videoer

For at lette arbejdet med opsætningen af artiklerne bedes artiklerne følge disse råd.

Teksten:

Skrives i tekstbehandlingsprogram, helst MS Word eller OpenOffice format. Benyt ikke specialfunktioner i tekstbehandlingsprogrammet, men alene brødtekst og forskellige niveauer af overskrifter. Teksten vil blive kopieret som ren tekst til hjemmesiden.

Artiklerne holdes korte og rettet mod daglig brug. Længden bør kun undtagelsesvist komme over 2000 ord.

Ønsker om link, interne til andre artikler på siden eller eksterne, skrives ind som kommentar til webmaster direkte i teksten.

Evt. referenceliste holdes kort, og referencer nummereres fortløbende. I teksten benyttes formatet (1).

Figurer:

Figurer placeres ikke inde i teksten. Hvor figuren passer ind, placeres i stedet figurteksten i sit eget afsnit, nummereret (ex. Fig. 1. Tekstteksttekst.) Referencer til figurer i teksten skrives som: se Fig. 1.

I stedet vedhæftes figurerne mailen som separate billedfiler, helst .jpg eller .gif. Figurerne skal have den størrelse, som de ønskes fremstillet med på hjemmesiden. Benyt meget gerne billedbehandlingsprogram som Photoshop e.l. til produktion af filerne.

Videoer:

På samme måde skal der placeres en figurtekst hvor i teksten, videoen ønskes placeret. Videoer nummereres på ekkokardiografi.dk som en almindelig figur.

Videoer vedhæftes som separate filer. De fleste standardformater kan benyttes. Videoerne konverteres af webmaster til de formater, der benyttes på siden.